Nyt værktøjGratis GEO-værktøj

    Se hvem AI anbefaler, hvorfor, og hvordan du kommer med

    CiteWhy er et gratis GEO-værktøj, der måler din AI-synlighed i ChatGPT, Gemini og Google AI Mode. Det stiller dit søgeord som en rigtig kunde, følger hele kunderejsen og viser hvem der bliver anbefalet, hvilke kilder der afgør det, og hvad du skal gøre nu.

    Intet abonnement. Du betaler kun API-forbruget, typisk et par dollars pr. analyse.

    Hvem AI anbefaler for "SEO tool"

    Oftest nævnte brand pr. AI-platform

    ChatGPTSemrush · 94%
    GeminiAhrefs · 89%
    Google AI ModeSemrush · 81%

    Samme søgeord, tre forskellige vindere.

    Historien

    Mit nyeste værktøj voksede ud af det her site

    Alle værktøjer på mkrisseo.com er startet som et eksperiment: et spørgsmål jeg havde om søgning, gjort til noget jeg kunne køre. CiteWhy startede på samme måde. Jeg ville vide, hvorfor AI blev ved med at anbefale nogle brands og springe andre over.

    Men svaret kunne ikke findes i en enkelt prompt. AI-svar ændrer sig fra gang til gang, AI'en stiller opfølgende spørgsmål, og kilderne bag hvert navn betyder mere end selve navnet. For at gøre det ordentligt skulle værktøjet have tre AI-platforme, gentagne kørsler, data fra Googles top 10 og rapporter, du kan give videre til en kunde på tre sprog.

    Så var det ikke længere et eksperiment. Det var et produkt, og det fortjente sit eget hjem. Derfor bor CiteWhy på sit eget domæne: citewhy.com.

    Læs hvorfor jeg byggede det på LinkedIn

    Problemet

    Dine kunder spørger AI. Svaret har kun plads til få navne.

    Flere og flere kunder springer søgeresultaterne over og spørger ChatGPT, Gemini eller Google AI Mode direkte: "Hvilket SEO-værktøj skal jeg vælge?", "Hvilken elcykel er bedst til pendling?", "Hvilken revisor passer til en lille virksomhed?" De får ikke ti blå links. De får ét svar med en håndfuld brands. Er du ikke blandt dem, eksisterer du ikke i den samtale.

    AI-synlighed afgøres hen over hele kunderejsen

    Det første svar er kun starten. CiteWhy følger samtalen, som en rigtig kunde ville, og viser præcis hvor du falder fra.

    1. 1

      Spørgsmålet

      "Hvad er det bedste SEO-værktøj?"

    2. 2

      AI spørger tilbage

      "Hvad er dit budget, og hvad skal du bruge det til?"

    3. 3

      Kunden indsnævrer

      "Under 50 dollars om måneden, mest rank tracking."

    4. 4

      Shortlisten

      Tre eller fire brands. Resten er væk.

    I eksempelanalysen er Screaming Frog med i 37 % af svarene og står stærkt på crawling og tekniske fejl. Så snart kunden spørger om rank tracking eller søgeordsanalyse, forsvinder de helt. Det frafald fanger en rank-tracker aldrig.

    Det får du

    Én analyse, tre svar

    Hvem bliver nævnt?

    Din andel af AI-svarene side om side med konkurrenterne. Samlet og for hver AI-platform for sig.

    Hvorfor?

    De kilder AI bygger svarene på: sammenligninger, anmeldelsessider, fora og medier. Plus de opfølgende spørgsmål, der afgør hvem der kommer på shortlisten.

    Hvad skal jeg gøre?

    En prioriteret handlingsplan, hvor hver opgave er mærket som website eller PR.

    Rigtigt eksempel

    GEO-analyse af "SEO tool" i USA

    En hel analyse ligger frit tilgængelig. Ingen login, ingen API-nøgler, ingen prøveperiode. Kørt på ChatGPT, Gemini og Google AI Mode.

    204
    AI-svar fra 68 søgninger
    191
    forskellige brands nævnt
    87 %
    af svarene nævner Semrush

    01

    Hver AI har sin egen favorit

    Gemini nævner Ahrefs oftest (89 %). ChatGPT og AI Mode har Semrush øverst (94 % og 81 %). Måler du kun én platform, får du et skævt billede.

    02

    Brands falder fra undervejs

    Screaming Frog er med i 37 % af svarene, men forsvinder så snart kunden spørger om rank tracking eller søgeordsanalyse.

    03

    Én indsats, flere kanaler

    29 kilder bruges af mindst to AI'er, og 27 af dem ligger også i Googles top 10. Zapier.com bruges af alle tre og nævner Semrush 12 gange, Screaming Frog kun 7.

    Den færdige rapport er skrevet set fra Screaming Frogs side, med fund, citater fra AI-svarene og anbefalinger. Kan hentes som PDF.

    Hvorfor ikke en rank-tracker?

    AI-svar har ingen placeringer

    Rank-trackerCiteWhy
    Hvad den målerDin placering på GoogleHvor ofte AI tager dig med, og hvem den tager med i stedet
    Svar der variererÉn måling pr. søgeordHver søgning køres tre gange, og omtaler tælles
    KunderejsenKun det søgeord du skrev indFølger AI'ens opfølgende spørgsmål og viser hvor du falder fra
    HvorforFortæller at du er faldetViser kilderne, der nævner konkurrenterne men aldrig dig
    TonenIkke medNævnt med forbehold skilles fra anbefalet
    Google og AI samletKun GoogleGoogles top 10 for de søgninger AI selv laver, koblet til AI-kilderne

    En rank-tracker fortæller dig, hvor du står på Google. CiteWhy fortæller dig, hvem AI anbefaler, hvorfor, og hvad du skal gøre for at komme med.

    Bygget til rigtigt arbejde

    Alt du har brug for, intet du ikke har

    Gratis, med dine egne nøgler

    Kobl din egen Gemini-nøgle på. Med et DataForSEO-login kommer ChatGPT, Google AI Mode og Googles top 10 med.

    Tre kørsler pr. søgning

    AI-svar varierer. Gentagne kørsler giver en share of voice, du kan stole på, i stedet for et heldigt screenshot.

    Følger kunderejsen

    Når AI spørger om budget, størrelse eller behov, svarer CiteWhy og fortsætter som en rigtig kunde.

    Hvordan AI beskriver dig

    Se de faktiske formuleringer AI bruger om dit brand, og om du bliver anbefalet eller bare nævnt.

    Markedsoverblik uden domæne

    Kør en analyse uden domæne og få en ren konkurrentoversigt over et hvilket som helst marked.

    Rapporter klar til kunden

    Rapporter på dansk, engelsk og tysk, eksporteret som PDF eller HTML.

    Ofte stillede spørgsmål

    Find ud af om AI anbefaler dig

    Start med eksemplet. På to minutter ved du, om det giver mening for dit brand, uden at oprette noget.

    CiteWhy · Matti Ljungberg